champoluc_1

The fantastic four

Lørdagen begyndte som sædvanlig med at søvn, træthed og mangel på kaffe … Nej, just kidding. Lørdag = Ankomst!  Tidligt op, fælles morgenmad og gennemgang af den kommende uge. Vi har planlagt en fed uge med en masse forskellige aktiviteter, som vi tror passer de fleste. De ankomne gæster var om muligt endnu mere spændte end os.

Den har stået på skiløb, lækre frokoster, solrigt vejr og sjov afterski. I går begav Frederik sig sammen med gæsterne til nabobyen Gressoney. I dag fulgte jeg med til Cervinia, hvor vi havde en super hyggelig dag. Vi startede med fælles morgenmad, inden vi pakkede bilen. Turen til Cervinia er skøn, og man føler sig virkelig lille, når man kører gennem de store bjerge. Solen skinnede, termometret viste minusgrader, og skiene var nyslebne og klar til dagens udfoldelser. Vi gav den fuld gas hele dagen og tog en kort pauser på pisterestauranten Ullas, der bød på øl og god stemning.

Turen til Cervinia er noget, vi tilbyder i Champoluc for at give jer mulighed for at få endnu mere ud af skiløbet og samtidig besøge den fine by. Pisterne byder på stor variation og et system, som er sjovt at køre i. Der findes lidt lettere skiløb i Cervinia end i Champoluc, og køerne kan være en smule længere. Men det et dejligt sted med skønne udeserveringer på pisterne og masser af solskin. Husk solcremen! Vi kan også anbefale et besøg på restauranten The Dragon i byen, hvor de serverer de lækreste burgere.

I morgen fejrer vi jul, og vi skal op til Brunos og spise BBQ på pisten. Det skal nok blive hyggeligt! Om aftenen står den på dans om juletræet og pakkeleg, inden vi hopper i festskoene.

Tak for nu.

Finally

Bounasera!

Opstartsdagene i Champoluc for sæsonen 2015/2016 lakker mod enden. Vi har sat det mobile kontor op, skrevet infomapper, oversat tekster, samlet informationer og opdateret alt. Meget computerskrivning på alle mulige sprog. Der er danske, svenske, norske, engelske og givetvis et par italienske sætninger rundt omkring. Filer skal indlæses, billeder skal sættes ind, tekster skal kontrolleres … Ja, jeg tror, du forstår, hvad jeg mener. Men det er nok ikke det, du vil høre om. Forhåbentlig kan du efterlade kontorarbejdet derhjemme. Opstartsdagene er dog heldigvis ikke kun foregået bag skrivebordet. Så sent som i går, fik vi endelig mulighed før at sætte de første carvingsving i sneen.

Når man har været i Italien i to uger, budgetten ikke er så stort, og tiden ikke altid rækker til madlavning, står menuen ofte på pasta eller pizza. Hvad ellers? Jovist, pasta og pizza smager skønt, men det kommer nemt til at blive lidt tungt, så at sige … Samtidig blev abstinenserne til skiløbet større og større. Løsningsorienterede og effektive, som vi er, så vi en perfekt mulighed for at slå to fluer med ét smæk. Vi traskede ned til bunden af Del Bosco-pisten med skiene over skulderen og klatreskind i rygsækken. Vi slog et smut forbi supermarkedet Crai og købte en nybagt focaccia (lækre sandwiches med en generøs mængde skinke og ost – og til en overkommelig pris). Ved bunden af pisten satte vi klatreskindet under skiene. Forestil dig et aflang, smalt underlag, som du sætter fast under skien, og som gør, at man ikke glider ned, når man går op ad pisten. Det var herligt at komme ud! Solen skinnede, og vi havde de sjovt. Sveden rendte af os, og benene kom virkelig på arbejde, men hold op, hvor var det fedt! En følelse af harmoni, kan man måske kalde det?

Det var hårdt arbejde! Men da vi var kommet et godt stykke op, var det tid til en frokostpause i solen. God mad, gode venner … Livet er godt!

champoluc

Men hvem vi egentlig, dine guider i Champoluc? Måske har I læst kort om os på hjemmesiden. Vi er et team på fire personer, som kommer til at husere i Champoluc og repræsentere Slopetrotter Skitours. 

Karin er en glad göteborgenser, der altid har et smil på læberne. Tacos, skiløb og at hænge ud med jer står højest på hendes liste. Hun er en eventyrer og en vinder med en forkærlighed for god vin. 

Ingrid er Champolucs egen Marit Bjørgen, som aldrig forlader smukke Norge uden sine langrendsski. Oslo er hjembyen for den glade pige, der aldrig siger nej til en god udfordring. 

Frederik kommer fra de mørke, jyske skove men synes, at det danske land er lidt for fladt. Derfor har han taget turen til Alpernes bedste destination, hvilket vi sætter stor pris på. Han er en fyr med fantastisk humør, fede ski og store evner i køkkenet.

William er født og opvokset i Stockholms sydlige forstader men har siden flyttet hjemmeadresse til Åre. Han elsker at være ude på bjerget, og skiløb er hans største passion. Pandekager og renskav (en svensk gryderet med rensdyr) er også noget, det gør livet bedre.

Vi glæder os til at møde dig og vise dig Champoluc og alt, hvad dette fantastiske sted har at byde på.