Eventyret fortsætter i Champoluc

Solen og varmen er nu kommet til Champoluc, og de klare forårstegn gør det tydeligt, at sæsonen stille lakker mod enden. Heldigvis er den dog ikke helt slut endnu, og vi har fornøjelsen af at fortsætte et par uger endnu her i Champoluc. Tiden er gået virkelig hurtigt de seneste uger, og vi har netop sagt farvel til vores kollega og ven Frederik, som nu er rejst hjem. Så vi er nu tre slopeguider tilbage hernede til at nyde den sidste tid.

Offpiste i Champoluc

Den seneste uge har budt på en tur til solirge Cervinia, en lærerig vinsmagning og en spændende oplevelse i det italienske køkken for at lære at lave rigtig pasta. Og som prikken over I’et har vi også været en tur ud at gå randonnee og udforske, hvad Monterosa har at byde på ved siden af pisterne.

Offpiste i Champoluc

Vi tog lifterne op til toppen i Champoluc og kørte det første stykke ned ad pisten for derefter at bevæge os ud i offpisten. Vi skråede væk fra pisten og menneskene – og ud mod det uberørte, hvide snelandskab i det blændende solskinsvejr. Snart var det tid til at spænde skind under skiene, så vi kunne bevæge os op ad bjergsiden. Efter næsten to timers hårdt arbejde nåede vi toppen. Vi fandt et godt sted at slå os ned og kunne nyde en velfortjent sandwich med udsigt over de majestætiske alpetoppe omkring os.

Offpiste i Champoluc

Herefter var det tid til anden halvleg, nemlig turen ned ad bjerget i den herlige, bløde forårssne. Solen skinnede os i ansigtet hele vejen ned, og det var en herlig lang tur i den uberørte sne. Vi havde alle store smil på læberne resten af dagen. Sikke en dag!

På eventyr uden ski

Vi har efterhånden fortalt om meget af det, Champoluc har at byde på, når det kommer til skiløb. Men byen byder altså også på aktiviteter for de eventyrlystne, som ikke indebærer ski og sne. Forleden fandt vi derfor vores indre legebarn frem, da vi tog på tur til Champolucs adventurepark for at klatre i træer.

Eventyr uden ski i Champoluc

Efter alle havde fået sikkerhedsudstyr, sele og hjelm på, var vi klar til dagens eventyr. Vi havde fået en gennemgang af konceptet og havde allerede helt styr på, hvordan vi skulle klikke karabinhagerne på og af rundt på banen – så vi var klar til at komme i gang! En ad gangen klatrede vi rundt over de forskellige forhindringer, trapper og gangbroer blandt trætoppene. I starten var det en smule nervepirrende at klatre rundt deroppe og holde styr på karabinhager og sikkerhedsliner, men der gik ikke længe, før vi kom ind i rytmen. Det var både sjovt og udfordrende, og efter et par ture rundt var vi endelig klar til at prøve kræfter med den store bane!

Vi startede med at klatre op af en lange rebstige, så vi kunne komme højt op. En efter en klarede vi os alle igennem forhindring efter forhindring, mens adrenalinen pumpede rundt i vores kroppe. Vi besejrede balanceliner, gangbroer, stiger og lianer. Og ikke mindst den nok sjoveste af forhindringerne, som vidst var favoritten blandt de fleste, ziplinen henover Pistone del Bosco-pisten!

Eventyr uden ski i Champoluc

Efter et par timer blandt trætoppene, højt over jorden, havde vi alle gennemført dagens udfordring, og nu var det slut med at lege Tarzan for denne gang. Herefter stod den på en velfortjent frokost inden hjemturen efter en spændende og anderledes formiddag.

Love is in the air

Valentinsdag bød på herligt vejr og masser af mennesker, der slet ikke var klar over, at det var kærlighedens dag. Men vi var alligevel fast besluttede på, at vi skulle ud og sprede glæde og kærlighed! I dagene op til arbejdede vi på vores ide og efter en hyggelig klippe-klistre-dag havde vi både røde hjerter og hvide snefnug klar til at pynte to gondoler i Ostafa-liften.

Med en hjelm fuld af slik, en hjelm fuld af samtaleemner til speeddating og en playliste med stemningsmusik var vi nu klar til at byde skiløbere velkommen i vores “Valentins-gondol”. Et stort hjerte prydede dørene, som de lettere forvirrede men også nysgerrige skiløbere skulle igennem for at komme ind i valentinskabinen.

Velentinsdag Champoluc

Skiftevis skulle man trække en seddel fra hjelmen, læse den højt og svare på den. Vi bød naturligvis på lidt godter undervejer, hvilket især børnene – men også de voksne – satte stor pris på. Mes musikken spillede i baggrunden, blev de forskellige samtaleemner mødt med grin og god stemning. Inden vi sagde tak for turen til vores gæster i gondolen, fik de lov til at skrive deres navne på de hjerter, der pyntede vinduerne. Alle gæster, der forlod liften, havde smil på læberne, så missionen må siges at være lykkedes!

Efter et par timer op og ned i liften var det tid til at pakke sammen, og vi var meget fornøjede over at have kunnet sprede både glæde og kærlighed til så mange skiløbere på kærlighedens dag!

Til vinsmagning

For nylig tog vi en bunke tørstige gæster med til vinsmagning. Vi blev mødt af Herman på Hotel Castor, som stod klar til at tage i mod os og lære os en masse om lokal vin fra Valle da Aosta. Han bød os velkommen og tog os med til at lidt afsides lokale, som vi havde for os selv, og hvor der var dækket op med seks forskellige vine og lidt lokale delikatesser.

Vi startede aftenen med et glas mousserende vin, som vi fik besked på at dufte til og undersøge farve og konsistens, inden vi smagte på den. Herman berettede ivrigt om først den ene og siden de næste vine mens en powerpoint med de vigtigste pointer rullede over skærmen bag ham. Det var ikke kun smagen, men ligeså meget duften og Hermans inspirerende fortællinger, der udgjorde aftenens vinoplevelse.

Vinsmagning i Champoluc

Næste glas var en forfriskende hvidvin, som blev efterfulgt af en mere fyldig vin, der virkelig forkælede smagsløgene. Vinsmagningen fulgte den klassiske formular, hvor man starter med de letteste vine for langsomt at bevæge sig gennem mere og mere avancerede og fyldige vine. Den næste vin, som endte med at være favoritten blandt mange af os, var en frugtig rødvin med god sødme, som gik rent hjem hos de fleste. Vinen blev komplementeret af forskellige lokale skinker og oste, som man kunne nippe af undervejs.

Der kom mange interesserede spørgsmål fra gæsterne, og Herman svarede ivrigt på det hele og fortalte spændende historier om hver vin. En ny vin var klar til os, og denne gang endnu en populær en af slagsen, som var en mere fyldig og balanceret rødvin.

Vin skiferie Champoluc

Den helt store kunst, når det kommer til vin, er at kunne kombinere mad med en passende drik, og det er for mange sommelier både det mest spændende og det mest udfordrende. Vin ændrer nemlig karakter, når man ændrer forudsætningerne i munden, det vil sige lige så snart man tager en bid ost eller en grissini. Herman fortalte os, at vin ofte bliver udviklet ud fra den madkultur, som man finder i området. Derfor er det ofte en god ide at prøve de lokale vine, når man spiser lokale retter.

Nu var den sidste vin drukket, og til stor glæde fik vi lov at få et ekstra glas af hver vores favorit til at slutte af med. Vi takkede for at skøn aften og kunne gå hjem med masser af ny viden og gode minder om en gennemtænkt og veludført aften. Og noget virkelig lækker vin.

Mod Tobleronebjerget

Tidligt torsdag morgen blev jeg mødt af Champolucs friske alpeluft. Byen var stadig helt stille, men lige om lidt ville der begynde at summe af liv. Det var tid til at pakke skiudstyret og siden at sørge for, at alle de glade gæster kom med bussen. I dag skulle vi nemlig tur til bjerget, som man har så fin udsigt til fra Champoluc. Afsted mod Tobleronebjerget – eller Matterhorn eller Mount Cervino som det også kaldes – spændte på, hvad Cervinia mon kunne byde på. Busturen gik hurtigt, og der var vist også et par stykker, som fik en lille lur, mens vi kørte op og ned ad bjergvejene og gennem endeløse hårnålesving.

På tur til Cervinia

Vel ankommet med bussen blev vi mødt af min søde kollega Lovisa, og efter en kort snak var det bare om at få skiene på nakken og skynde sig mod liften. Byen var fyldt med liv, og der var lidt mere gang i den end i lille Champoluc. Det er altid spændende at komme ud og udforske området og se noget nyt på sin rejse.

Lifterne fik os hurtigt mod toppen, hvor vi tog det obligatoriske fotostop på det kendte bjerg. Herefter nød vi dagen i Cervinias skisystem, som på mange måder adskilte sig fra det velkendte Champoluc. Lifterne var mere moderne, og vi var heller ikke vant til at se 6-personers stolelifter. Pisterne snoede sig ned ad bjerget og dækkede det meste af bjergsiden. Efter et par gode ture var det tid til frokost på den kendte restaurant Ullas, eller som den hedder i Cervinia, Chalet Etoile. Det var fyldt godt op i restauranten, men heldigvis lykkedes det os at finde plads nede i et hjørne. Der går mange rygter om stedets fantastiske fiskesuppe, som er et must, når man er i Cervinia. Og der var store smile hele vejen rundt om bordet efter frokosten – suppen levede nemlig i den grad op til forventningerne.

Frokost på pisten

Om eftermiddagen fortsatte vi med at udforske de brede, lange pister i området. Da dagens skiløb var ved at være ovre, var det tid til afterski på bjerget. Vi fandt plads på The Bar, som bød på både kolde øl og varm kaffe til vores tørstige munde. Og snart var det tid til at sige farvel til Cervinia og tak for en helt fantastisk dag, inden turen gik hjem til Champoluc igen, home sweet home. Tak Cervinia for denne gang – vi ses!

Adventure-dag i offpisten

Med fede, nye ski og dobbeltchecket sikkerhedsudstyr begav vi os med bjergguiden Patrick på vores første rigtige offpistetur. Vi var lidt nervøse for, hvordan det skulle gå, da vi både havde en snowboarder med og en, der aldrig rigtig havde kørt offpiste før. Vores bekymringer blev dog hurtigt gjort til skamme, da Patrick sørgede for at tilpasse dagens udfordringer til vores færdigheder. Vi startede med et par ture i sneen ved siden af pisten for lige at komme i gang, og derefter drog vi afsted mod Punta Indren, liften uden piste. På trods af en del blæst lykkedes det Patrick at finde rigtig god sne, og vi lærte en masse om både området, bjergene og skiløbet.

Adventure offpiste i Champoluc

Efter et ordentligt skud adrenalin i den begyndervenlige slugt Canale dell’Aquila, syntes vi, at vi havde fortjent en pause. Vi spiste frokost på Orestes Hütte, som ligger ude i offpisten i Gressoneydalen i 2.600 meters højde. Det er et virkelig smukt sted, hvor man kan få god mad og noget varmt at drikke – perfekt til at komme sig oven på et par hårde timer på ski. Den rolige atmosfære var i smuk kontrast til resten af den actionpackede dag. Her kunne vi nyde solen og den smukke udsigt over de storslåede bjerge.

Adventuredag i offpisten

Da vi havde fået pusten, var det tid til at spænde skistøvlerne igen, for dagen var ikke slut endnu! På vej tilbage fra Indren fandt vi flere stykker uberørt sne, hvor vi kunne teste vores nye offpistefærdigheder. Vi kørte hele eftermiddagen, til mælkesyren overtog vores ben, og vi besluttede os for at det måtte være tid til at runde dagen af på bedste afterski-manér.

Med store smil på ansigterne kunne vi ivrigt fortælle ugens gæster om turen – og anbefale dem at sørge for at gøre det samme, inden de skulle hjem!

Adventuredag i offpisten

Sol, sne og masser af plads

Efter travlheden over jul og nytår er der her i januar pludselig helt tomt på pisterne i Champoluc igen. Den værste juletravlhed og italienernes egen ferie er slut. Det er lidt underligt at se Champoluc uden hundredvis af biler i gaderne og propfyldte restauranter. Men det gør os nu ikke noget. For det betyder mere plads til os og jer gæster.

Lokalbefolkningen kan nu igen slappe lidt af, sove lidt længere og samle energi til det går løs igen med højsæsonen. Man kan stå på ski hele dagen uden at stå i kø en eneste gang, og pisterne er fantastiske at køre på langt ud på eftermiddagen.

Frokost i Champoluc

Vores pistevisning er vældig populær, og det er en god  måde at lære de tre dale at kende på – og ikke mindst at lære hinanden at kende. Favoritten blandt både guider og gæster må nok være Sant Anna; en lang blå/rød piste, som er dejlig bred, så man kan lave store sving, og så lang, at benene når at syre til halvvejs. Den ligger i Gressoney-dalen på den rigtige side, så man kan lune sig i solen på turen ned. Ved toppen af liften ligger restauranter Colle Bettaforca 2727, som serverer områdets bedste pizza. Vi har kørt på den så mange gange, at liftpersonalet er begyndt at grine af os, når vi kommer igen og igen, hver gang i lige godt humøre.

Så bliver det ikke meget bedre! Det skulle da lige være, hvis vejrudsigten holder stik og der kommer et drys sne igen snart.

Årets sidste dag i sneen

Solen skinner fra en skyfri himmel, og på pisterne vrimler det med italienere. Alle er her for at bruge feriedagene over jul og nytår på mest fornuftige vis – nemlig med at stå på ski! Vi guider bestemte os for at tage del i festlighederne og fejre det nye år på pisten. Derfor inviterede vi alle gæster på en hyggelig eftermiddag i sneen på årets sidste dag.

Vi fandt det helt perfekte sted oppe på bjerget ved Belvedere lige efter liften. Rut kæmpede med at sætte Slopetrotter-banneret op i pistekanten, så gæsterne nemt kunne finde os. I mellemtiden byggede Niels og Caroline bænke af sne, ski og snowboards og dækkede op på snebordet med snacks og prosecco.

Picnic i Champoluc

Kort efter sad både gæster og guider i solen på skibænkene med hver sit glas i hånden og nød den fantastiske udsigt med det tobleroneformede Monte Cervino i baggrunden. Højtalerne spillede dansk, svensk og endda også lidt italiensk musik, mens der blev grinet højt og udvekslet røverhistorier fra de seneste dages skiløb her i Champoluc.

Det var en herlig picnic – og vi glæder os allerede til den næste!

 

Champoluc er klar til sæsonen

Solen skinner fra en skyfri himmel og lader sneen glimtre i Champoluc. De sneklædte alpetoppe står flot til den blå himmel. De velpræparerede pister byder skiløbere på alle niveauer velkommen.

Udsigt over Champoluc

Årets guider hedder Rut, Caroline og Niels, og vi er klar til at tage imod jer her i det italienske paradis. Indtil videre har vi kunnet nyde det skønne solskinsvejr næsten hver dag. Champoluc viser sig virkelig fra sin bedste side og byder alle gæster velkommen med sin italienske charme. God mad og drikke er heller ikke noget, der er mangel på. Vi har haft nogle fantastiske uger med dejlige gæster, og vi venter spændt på at møde resten af jer. Julen er netop forbi med dens hygge og gaver, og nu kan vi snart se frem til det nye år.

God jul og godt nytår!

Snestatus i Champoluc

Skisæsonen er lige om hjørnet, og Champoluc er efterhånden også ved at være klar til at tage imod de første gæster. Der er kommet et par massive snefald de seneste uger, og i skrivende stund ligger der omkring en meter af det hvide guld i skiområdet. Det ser altså allerede rigtig godt ud for alle jer, der skal en tur til skønne Champoluc her til vinter.

Sne i Champoluc november 2016

Champoluc d. 30. november 2016

Den kommende uge byder ifølge vejrudsigten på klart vejr og lige omkring frysepunktet, så forudsætningerne er gode for at toppe de allerede hvide pister op med snekanonerne. Derudover ser det ud til, at der kommer et drys sne igen i næste uge. Det bliver spændende at se, hvor meget sne der kan nå at komme inden sæsonen går igang.

Guiderne er på plads i Champoluc om et par uger, hvor de er klar til at byde jer velkommen og hjælpe jer med at få den allerbedste ferie. De glæder sig til at komme ned til al sneen – og ikke mindst til at møde jer!