Champoluc er klar til sæsonen

Solen skinner fra en skyfri himmel og lader sneen glimtre i Champoluc. De sneklædte alpetoppe står flot til den blå himmel. De velpræparerede pister byder skiløbere på alle niveauer velkommen.

Udsigt over Champoluc

Årets guider hedder Rut, Caroline og Niels, og vi er klar til at tage imod jer her i det italienske paradis. Indtil videre har vi kunnet nyde det skønne solskinsvejr næsten hver dag. Champoluc viser sig virkelig fra sin bedste side og byder alle gæster velkommen med sin italienske charme. God mad og drikke er heller ikke noget, der er mangel på. Vi har haft nogle fantastiske uger med dejlige gæster, og vi venter spændt på at møde resten af jer. Julen er netop forbi med dens hygge og gaver, og nu kan vi snart se frem til det nye år.

God jul og godt nytår!